GPfrttir

Kom inn!
Aalbjrg Jakobsdttir

Myndir af
nijum
Jakobs og
Petrnar

 

Hlfdan Jakimsson og
Aalbjrg Sigurardttir

Skr af Jni rmanni (f. 1866 - d. 1939)
syni Jakobs Hálfdanarsonar og Petrnar Ptursdttur
29. nvember 1938.
Ptur Sumarliason vlritai eftir handriti Jns rmanns
og mars 2012 tlvuskri Vikar Ptursson uppskrift Pturs.

Tlvuskrningin er hr pdf-skr.

etta er frsgn og setningaskipan Jns rmanns
en greinarmerkja- og stafsetning hefur einstaka
sta veri fr a v sem tkast n um stundir.
Atriisor vinstri dlki eru fr GP.

Jn rmann
Jakobsson

skri

29. okt.
1938


1931 - Basse (kona Jakobs Gslasonar),
Valgerur Ptursdttir (systir Gsla),
Petrna Kristn Jnsdttir og Jn rmann Jakobsson.
Fingar-
dagur:

28. sept.
1808

Hlfdan Jakimsson er fddur Mlaugsstum Mlaskn Aal-Reykjadal Suur-ingeyjarsslu 28. september 1808.

essar
ttrakninga-
myndir
fr
slendinga-
bk eru
hr settar
til a
GP
skilji
ttrakningar
textans

 

Foreldrar hans voru: Jakim Ketilsson og Aalbjrg Plsdttir.

Mir Jakims og kona Ketils var Halldra Sigurardttir, systir Pturs Einarsstum Reykjadal. Ptur s var furfair (afi) sra Halldrs prfasts Hofi Vopnafiri.

Pll, fair Aalbjargar mur Hlfdanar, bj lengi gu bi Hinshfa.

atal
Pls
Halldrs-
sonar
Hins-
hfa afa
Hlfdans
Pll var sonur Halldrs bnda Skgum Reykjahverfi, Vigfssonar, Halldrssonar, Bjarnasonar prests Gari Kelduhverfi, Gslasonar. En kona ess sra Bjarna og mir Halldrs, var Ingunn dttir Bjarna prests Gamlelssonar Grenjaarsta.

Systir Pls Hinshfa og dtur Halldrs Skgum voru: Rakel mir sra Jrins Kryers, seinast Helgastum, og eirra brra. nnur var Eln kona rar prests, fur amtmanns Pls Melsteds. rija var Bjrg muramma Sigurgeirs prests Jakobssonar Grund, og enn var Ragnheiur, af henni er kominn Hannes prestur Fjallaingum.

Krpp kjr
Furlaus
11 ra 1819
>> 1830
Hlfdan lst upp samt mrgum brnum hj foreldrum snum Mlaugsstum mjg mikilli ftkt, en var b a sjlfbjarga. Er hann var 12. rinu missti hann frur sinn, en mir hans hlt fram bskap eftir a 10 r, ea til 1830 og var Hlfdan fyrir bi me henni tv seinustu rin. fluttist hn a Naustum Hsavkurbakka.
Gifting
17. sept.
1832
Hlfdan fr a Sigurarstum Brardal til Sigurar Ketilssonar furbrur sns og var hj honum anga til vori 1833 a hann byrjar bskap me konu sinni Aalbjrgu, dttur essa sama Sigurar. au giftust hausti ur, 17. september 1832.
Brennus

Fljtsheii

Raua slin a Brennusi fylgir Gullveginum en hann var nefndur svo -
og sagt a mrastrei hans hefu rekstrarmenn einhverju sinni tnt gullsji.

Hli a er Jakob tk til bar heitir Brennusi, er a svonefndri Fljtsheii vi Brardal, nokkru innar (sunnar) en gegnt Ljsavatnsskari.

arna hfu fyrir 9 ea 10 rum veri byggir 3-4 flatreftir kofar grurlitlu moldflagaholti og tveir ftklingar hokra ar hver eftir annan. Nlgt 300 af rktartoppum fkk Hlfdan fyrsta sumari kringum kofana.

Land a, sem kofum essum fylgdi, var tileinka Breiumri Reykjadal og kalla selland aan, en Breiumri er jeign, en eigi vissu elstu menn um selfr anga nema einu sinni hlfsmnaartma, og sr enn til eirra tpta landshorni noranveru.

S er leigi Hlfdani land etta me kofunum var verandi bandi Breiumri, Jhannes Kristjnsson fair Sigurar strbnda Laxamri, en Breiumri er jeign, eins og ur er sagt.

Litlu sar flutti sig anga umbosmaurinn Jakob Ptursson, er ar bj san og d ar trisaldri fyrir fum rum.

1832
2 heima-
menn
(hjnin)
15 r
9 geml
1 hross

1857
10 heima-
menn
80 r
30 sauir
76 geml
5 hross
kr

Bstofn Hlfdans var fyrstu 15 r, 9 gemlingar, 5 sauir og 1 hross, og af dauum munum hi minnsta sem mgulegt var a komast af me. fyrstu voru au hjn aeins 2, en brum grddist honum svo fnaur a hann tk hj enda hafi hann fyrir stafni a byggja viunanleg hs, gra upp tn, verka grjt og sprek fr slgjum og fra annig t engi.

Hann hlt me stugu fylgi bskap snum og jarbtum fram 24 r, eur til ess vori 1857 a au hjn fluttust a Grmsstum vi Mvatn. var lifandi peningur eirra nl. 80 r, 30 sauir, 76 gemlingar, 5 hestar og kr, og hi seinasta r 10 heimamenn.

Hs voru n orin vel vi hfi essa flks og fnaar, allir veggir a miklu leyti af grjti og auki af vium af sjvarrekum flutt. Vi peningshs fjrar hlur, rkta tn nlgt 8 dagslttur, sem a vsu var eigi me neinum rum unnt a f gott ea miki gras af skum megurar og vatnsaga jarveginum.

Giring var komin a parti um tn etta og brunnur grafinn til neysluvatns, sem annars urfti a skja 100 fama sumrum og 200 fama vetrum.

A ll essi mannvirki hafi veri vndu af efni og frgangi snir a best, a meirihluti ess mun vera stilegt enn ann dag dag eftir 35 r san Hfdan fr aan. Eigi eru ljsar skrslur til um a, hva theysslgjur jukust Brennusi essi 24 r, en varla mun of sagt a tvfaldast hafi og m af essu llu sj, a Hlfdan hefur stigi meira framfarastig veg til eigin og annarra velfarnaar heldur en venjulegt er a sst hafi um r mundir, v san er Brennus litin sem nnur viunanleg barjr. Srlagi er sta til a lta a Hlfdan hafi veri flestum mnnum betur eim kostum binn, er til umbta na jarrkt og bnai, egar teki er til greina a er n skal segja um kjr hans sem landseta.


Nijar Hlfdans Brennusi vi hsatftir ar jl ri 2004

Msau myndina til a f myndir af ferinni eftir Gullveginum fr Arndsarstum suur a Brennusi.
Alls eru yfir 300 myndir safninu en feramyndirnar eru fr nr 50 til nr. 150.
 

Kjr
Jakobs
sem
landseta

Lands-
rtur

egar Jakob umbosmaur Ptursson var kominn Breiumri hfst egar greiningur milli hans og Hlfdans taf afgjaldi af Brennusi. Mun a hafa komi annig til a Jhannes s er ur er geti a leigi Hlfdani koti landi me kofunum hefur liti sig eiga full r kofunum, og hefur ef til vill hjlpa eim sem fyrst byggu , til a koma eim upp, en er Jhannes fr fr Breiumri mun hann hafa selt Hlfdani kofana, og essi v ekki liti sig skyldan a gjalda smu landskuld eftir landi eitt eins og ur eftir a me kofunum, v heldur sem sumir lgfrir menn litu svo , a hann tti nbyggjarartt essu landi. En hva svo sem rtt kann a hafa veri mlsta hvers um sig, var af essum greiningi varandi rta, tbyggingar, stefnufarir og msar ertingar bar sur, sem hlst alla stund sem Hlfdan bj Brennusi, og var honum endandum samt rum, hvt til ess a leita burtu.
Innskot:
Um etta
ritar Jakob
sonur Hlfdns
sjlfsvisgu
sinni - s. 26:

Uppskrift
Jns
Hlfdanar-
sonar 2012

ar skal til mls taka, a fair minn var leigulii sel-landi jjararinnar Breiumrar, er Jakob dannebrogsmaur Ptursson var umbosmaur yfir, og greindi nokku um afgjald kotsins. Var svo statt, er g man fyrst eftir mr, a deilur voru t af essu, er drgu til stefnufara. tbyggingar voru lesnar yfir fur mnum hva eftir anna, og a hann sti samt jrinni og stundai flestum betur lagfring msu, eftir v sem landi og kringumstum hagai, fann g mjg til hins elilega v a stunda umbtur v landi, sem maur hafi engan rtt til a njta. g lst upp vaxandi gremju til bilgjarnra landsdrottna. g las lka hugvekju Johnsens og fleira, sem skynsamir og rtt snir menn hafa um a efni rita, - og rak a v, a g skoai landsdrottna yfirhfu sem hina verstu vini jarinnar, - og niurdrep allra jarabta og vireisnar. Og ef fregn fr af einhverri heiarlegri undantekning, ar sem mannleg viurkenning var snd leigulia, fannst mr sem gullkorn fundi sorphaugi. etta gjri, a hugur minn hneigist aldrei til jarrktar nema hvarflandi. g var laus vi huga a styja a umbtum ess kots, og var a samt fleiru efni til ess, a g ri 1856 yfirgaf a me llu.

1857

A
Grmsstum
vi
Mvatn

17 r
til
1874


Grmsstair vi Mvatn um 1941

Jr s, er hann n flutti sig a, Grmsstair vi Mvatn, var af mrgum litin mikil kosta og happa jr, og spu msir lakri veg fyrir eirri rabreytni.

Hr var ekki um a gjra nema leigub 10 r. Hs voru str og mrg en hrrleg, og var n enn a taka til hsagjra meira og minna hverju ri.

Grmssum bj hann san 17 r, hafi hann byggt upp ll bjarhs og flest thsi, a vsu voru veggir og viir hinna gmlu hsa til mikils styrks og formi hinu gamla haldi. rjr heyhlur hafi hann og byggt af nju og part af tngari. Einnig lukkaist honum a f flestum rum gott gras tn, sem mjg hafi reynst illt vifangs.

Efnahagur hans var einatt gu lagi, enda hann blmgaist eigi sama hlutfalli og hin fyrri bskaparr hans.


Gamla myndin fr inn gamla tsni 2004

Me
Jakobi
til 1884

d. 1891

Vori 1874 htti hann bskap og var hj syni snum, er tk vi binu og hlt a til 1884, v tmabili missti hann konu sna oktber 1879.
Fr 1884 er sonur hans flutti burtu, var hann hsmennsku hj Sigurjni bnda Kristferssyni, er fluttist a Grmsstum. Vori 1889 htti Hlfdan aftur hsmennsku og fluttist a ver Laxrdal til Jns brur sns, hvar hann dvaldi til dauadags hinn 23. gst 1891 og vantai hann rttan mnu 83 r.
Rskur

forgngu-
maur

flagslega
sinnaur

Hlfdan Jakimsson var hrra meallagi vxt, vaxtarlagi reklegt og fagurt, framgangan rskleg og vakandi. Hann var dkkjarpur hr og skegg, raubjartur yfirlit, andliti frtt, htt enni me hofmannavikjum, nefi me li og miki nokku a framan, brnir nokku miklar, augu dkkgr, sm og lgu mtulega, svipurinn festulegur og blur og a jafnai.

Lundin var fst og framgjrn. Hann var jafnan, mean hann var Brennusi, kvaddur til forgngu a meira ea minna leyti hverju einu er til nunga ea flagsskapar kom, t.a.m. vi verslunarsamtk, flagsskap til jararbta, saufjrrktar o.fl.. Hann skrifai a kalla einn rit a um kynbtur saufjr og hiring, sem t kom Akureyri 1855.

 

 

1845


eir Hlfdan fundu Njadal suvestan undir Tungnafellsjkli.
Nidalur ri 1845 var Hlfdan fenginn til ess einn me tveimur rum, a leita a saufjrhgum suur Vatnajkul og fundu ar dal nokkurn, er eigi var ur ekktur, og hafa anga san veri gjrir fjrleitir r Brardal hverju hausti.
B-

rktar-

btir

a tti n efa mikinn tt bsld hans hve vel honum var snt um saufjrrkt, tti hann og flestum betra fjrkyn og s jafnan svo fyrir a aldrei var heyrng au 48 r, sem hann hafi yfir fnai a ra. sama htt hafi hann ga ekking hestum og fr einkar vel me , eins og hann lka hafi ngju af og g tk a temja hesta. l hann upp tvo hesta er hann var Brennusi, er hver reyndist rum betri.
Hlfdan var, eins og hann murtt tti kyn til a rekja, vel hagur bi tr og jrn og urfti v lti til annarra a skja v efni. Hvorki voru kringumstur til ea aldarhttur s, a hann fengi nokkra uppfring ea kennslu uppvaxtarrunum. a var v af eigin hvtum og sjlfdum a hann var fjlhfur og vandvirkur hndum, allvel skrifandi, lri nokku reikningi og kynnti sr allt hva hann ni til hinar nrri bkur og fylgdi tmanum.
seinni rum
meir til hls
en eftirsttur
til rgjafar
Eftir a Hlfdan kom Grmsstai dr hann sig meira hl fyrir flagslegum mlum, enda var hann farinn a eldast og lundin a yngjast svo sur mundi una hvikleik eim og stafestuleysi, sem svo gjarnan eyir flagsskap vorum flestum tilfellum, v sama htt og hann hafi mjg sterka reglu , a mla eigi ea rgjra neitt a er eigi yri a framkvmd, eins var a fyrir ara meira vert a halda or sn, ea bera r sn vi hann en marga ara.
Aalbjrg
bstlpi

11 brn
 

Aalbjrg kona hans var honum sannarlega mehjlp og llu samtaka v er til velferar horfi. Hann sagi banasnginni, a einatt hefi sr ori ljsara a annan eins drgrip hefu fir eignast a frunaut lfsleiinni.

au eignuust 11 brn og komust aeins 3 ft, eitt eirra er Jakob borgari Hsavk, upphafsmaur Kaupflags ingeyinga. Hin du barnlaus, Jakobna 24 ra, ngift er hn d, og Tryggvi 10 ra piltur er hann d.

29. okt. 1938  Jn rmann Jakobsson innritai.

Efst essa su * Forsa GP-frtta